Form  

INDEX: Design to Improve Life®’s parameter Form handler om designets æstetiske udtryk og funktion.

Når parameteret Form bruges til vurdering og evaluering af Design to Improve Life, fokuseres der på 
de aspekter af designet, der omfatter designets udformning, æstetiske udtryk, materiale, farver, konsistens, interface osv. Men også designets funktionelle egenskaber, ergonomi, aflæselighed, tilgængelighed og anvendelighed er i fokus. Kort sagt, alt det der traditionelt kaldes “Design”.

Form-diagrammet anvendes til at vurdere og evaluere designets form og funktion, og skabe refleksion og debat blandt eleverne om hvornår et design er godt eller dårligt formgivet. Diskussionen om hvad der gør et design appellerende, kan på mange måder være en smagssag. Igennem undersøgelse, diskussion og vurdering af designets form styrkes elevens evne til at vurdere og reflektere over omverdenen ud fra et visuelt, funktionelt og æstetisk perspektiv. Når eleverne evaluerer andres eller deres egne Design to Improve Life-løsninger, vil de med Form-diagrammet desuden styrkes i at inddrage flere facetter - og ikke kun fokusere på udseendet i designet, men også hvordan det kommunikerer til brugeren, og hvor det er funktionelt i brug.

Form-diagrammet er opdelt i to dimensioner; ‘æstetik’ og ‘funktion’. Når man skal evaluere sit eget eller andres design, skal man fokusere lige meget på begge dimensioner. De to dimensioner indeholder hver to kriterier, som er vigtige i evalueringen af designets form. For den æstetiske dimension er kriterierne ‘udtryk’ og ‘integritet’, og for den funktionelle dimension er kriterierne ‘brugbarhed’ og ‘udvikling’. Du er som underviser selvfølgelig velkommen til selv at knytte andre eller flere ord til evalueringen.


Den æstetiske dimension

Når man skal evaluere en Design to Improve Life-løsning fra et æstetisk perspektiv, kigger man på to kriterier: udtryk og integritet. Begge kriterier koncentrerer sig om designets æstetiske evner.

Udtryk (udseende) fokuserer på brugerens førstehåndsindtryk af designet. Hvis det er et fysisk design, vil udseendet handle om overflade; form, farver og tekstur. Hvordan er de visuelle virkemidler, og hvordan sælger designet sig selv, hvordan er den taktile berøringsflade? Eksempelvis; Har designet en rar overflade – er den blød/hård? Hvordan og hvorfor appellerer/appellerer den ikke til mig?

Hvis designet er immaterielt – eksempelvis en ny automatisk telefonsvarer hos lægevagten – vil førstehåndsindtrykket handle om stemmen, der møder en, ordenes modulering og fraseringerne.

Integritet derimod er fokuseret på en mere holistisk evaluering af designet, og er rettet mod de dybere sammenhænge i designets æstetiske udtryk. Her bedømmes om designet balancerer i sin form, eller om det virker irregulært og uharmonisk. Et eksempel herpå kunne være; Hvordan passer farverne med formen – er der noget, der generer øjet eller stikker ud?

Integritet i forhold til et immaterielt design kunne handle om sammenhængen mellem stemmeføringen, og det der faktisk bliver sagt.

Den funktionelle dimension
Når man skal evaluere en Design to Improve Life-løsning ud fra det funktionelle aspekt, kigger man på to andre kriterier: Brugbarhed og udvikling. Disse kriterier koncentrerer sig om forståelse af designet og holdbarheden i de materialer eller elementer, der er brugt.

Brugbarhed fokuserer i forhold til et materielt design på ergonomi, forståelighed og tilgængelighed. Eksempelvis; Hvordan er grebet om designet? Forstår man som bruger umiddelbart, hvordan designet skal anvendes, og er det tilgængeligt, når det skal bruges – her kan det også handle om økonomisk tilgængelighed.

Hvis designet er immaterielt, handler brugbarhed om den umiddelbare forståelighed og det faktiske indhold. I eksemplet med den automatiske telefonsvarer hos lægevagten handler det om, de oplysninger man får, 
og hvordan de kan bruges. Bliver man beroliget, og får man alternative valgmuligheder i forhold til f.eks. ventetid set i forhold til henvendelsens “alvorlighedsgrad”?

Udvikling og designets udviklingspotentiale fokuserer på designets materialer/elementer og holdbarhed. I forhold til et materielt design; hvordan ældes designet, bliver det smukkere, grimmere eller er det uforanderligt? Bliver det umoderne, eller er det tidløst, stiger eller falder det med årene i værdi? Er designet for skrøbeligt til dets brug? Stemmer materialerne og formgivningen overens med dets funktioner? Hvordan er designets potentiale for formmæssig udvikling?

For immaterielle design handler udvikling om de elementer, som indgår i designet, og om løsningen f.eks. er tænkt ind i en større strategisk sammenhæng, og dermed er holdbar i længere tid. I eksemplet med telefonsvareren kunne man f.eks. kigge på, om telefonsvareren er et led i et større strategisk og kommunikativt design, der skal sikre, at borgerne får den rette vejledning hurtigst muligt, og om der er udviklingsmuligheder f.eks. i forhold til at kunne få svareren på forskellige sprog.

Hvordan bruges Form-diagrammet?

Form-diagrammet har en skala fra 1 til 5 i hver akse, hvor 1 er svag, og 5 er stærk. Start med at præsentere de overordnede dimensioner; æstetik og funktion. Herefter kan de forskellige designteams i fællesskab som opvarmning bruge et Design to Improve Life-eksempel og diskutere og evaluere eksemplets Form med de fire kriterier; udtryk, integritet, brugbarhed og udvikling.

Eleverne evaluerer altså designet i alle fire akser og sætter et punkt på hver akse alt efter, hvor de synes, det passer. De kan evt. vælge at forbinde punkterne for at sammenligne de figurer, punkterne danner sammen. Hvis figuren, som punkterne danner, er stor, betyder det, at designet er stærkt i både udtryk, integritet, brugbarhed og udvikling. Figurerne kan efter punkternes afsæt variere, og eleverne kan indbyrdes diskutere, hvordan man kan gøre designet endnu stærkere i de kriterier, hvor designet er svagt.

Det er vigtigt, at eleverne forsøger at argumentere for, hvorfor og hvordan de har evalueret designet, og præsenterer deres Form-diagram som udgangspunktet.

De andre elever giver herefter feedback til designteamet, og i fællesskab danner eleverne sig et overblik over, hvordan et givent design formmæssigt kan styrkes, så det bliver et endnu stærkere eksempel på Design to Improve Life.


Følgende teknik gør brug af 
Form-diagrammet
    •    Winners’ Review



Hvordan bruges Form-diagrammet 
i forbindelse med Sum Up?

Vi anbefaler, at diagrammet anvendes i forbindelse med de forskellige designteams forberedelse til og gennemførelse af Sum Up i Formgiv-fasen.

Designteamene undersøger og vurderer deres forskellige løsningsideer ved hjælp af Form-diagrammet og diskuterer, hvordan de kan styrke deres løsningsideer på de fire kriterier. Diagrammet kan også bruges som prioriteringsværktøj, når designteamene skal vælge, hvilken idé, de vil videreudvikle til et endeligt løsningsdesign. De udfyldte Form-diagrammer præsenteres og diskuteres i den efterfølgende Sum Up.

Diagrammet kan også anvendes i forbindelse med den endelige præsentation ved afslutningen af Færdiggør-fasen.