Impact  

INTRODUKTION TIL IMPACT-DIAGRAMMET

Når vi i Design to Improve Life taler om Impact, handler det om, hvordan et design påvirker sine omgivelser, og hvilke positive og negative konsekvenser designet kan have for omgivelserne og brugerne. Kort sagt, den del af designet der er udviklet med et fokus, der kaldes “to Improve”.

Men Impact, handler også om de udfordringer, man igennem Design to Improve Life-processen ønsker at adressere; hvordan og i hvor høj grad påvirker en given udfordring menneskers liv og omgivelser negativt i forhold til de tre bæredygtighedsvinkler: ‘Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed’. En sådan vurdering af den negative indflydelse, et problem eller en udfordring har, er et vigtigt pejlemærke, når der skal findes løsninger, der kan skabe positive effekter og Design to Improve Life.

Impact-diagrammet er udviklet til at vurdere og evaluere Design to Improve Life- udfordringer og løsninger i forhold til de tre bæredygtighedsvinkler.
 
Diagrammet symboliserer med sin trekantede form, at alle tre bæredygtigheder skal vurderes ens og vægtes lige højt, når man evaluerer et design. Desuden skal man være opmærksom på forskellige facetter, når man skal vurdere et design eller en udfordring ud fra de tre bæredygtigheder, og vi foreslår her en række emner, eleverne kan diskutere:

Miljømæssig bæredygtighed

Hvordan påvirker designet sine naturlige omgivelser og miljøet; Er det genanvendeligt, eller komposteres det direkte? Indeholder det giftige materialer? Beskytter det biodiversiteten (planter, mennesker, dyr)?

Social bæredygtighed

Hvordan påvirker designet samfundet og mennesker; Fokuserer designet på et lokalt eller globalt område? Udvikler designet samfundet lokalt/globalt set? Kan andre have gavn af det? Har designet fokus på menneskerettigheder?

Økonomisk bæredygtighed

Hvordan påvirker designet den lokale og globale økonomi; Giver designet økonomisk overskud? Har designet en pris, der passer til målgruppens økonomiske formåen? Har designet potentiale i systemisk udvikling - hvordan? Er det økonomisk stabilt?

Hvordan bruges Impact-diagrammet?

Impact-diagrammet kan bruges af eleverne i deres evaluering på to måder:


1.    I Impact-diagrammet markerer eleverne en Design to Improve Life-løsning fra 1 til 5 (hvor 1 er svag, og 5 er stærk) på de indtegnede akser. Når de har afsat et punkt på hver akse, forbindes punkterne, og der dannes en trekant, som kan variere i størrelse alt efter, hvad eleverne når frem til i deres evaluering af designet. Jo større trekant punkterne forbinder, jo stærkere er designet i alle tre bæredygtighedsvinkler. Et design behøver dog ikke nødvendigvis være et dårligt design, hvis der ikke er fokuseret lige meget på alle tre bæredygtighedsvinkler, men det er vigtigt, at eleverne tager diskussionen om, hvordan designet evt. kan styrkes yderligere i de områder, hvor det er svagest. 


2.    I Impact-diagrammet skal designteamet også stemme om et designs bæredygtighedsprincip. I stedet for at diskutere designet med det samme, reflekterer designteamet (på post-its) individuelt over, hvorhenne de mener, at designet er stærkest. Hvis man mener, at designet fokuserer mest på de miljømæssige principper igennem f.eks. bæredygtige materialer, skriver man dette ned på post-it og afgiver sin stemme ved at placere sin post-it i den øverste, miljømæssige del af trekanten. Når alle teamets 
medlemmer har placeret deres stemmer med tilhørende argumenter i trekanten, taler eleverne i fællesskab om, hvilken bæredygtighed der har flest stemmer og diskuterer hvorfor. Afslutningsvis kan eleverne diskutere, hvordan man kan styrke de steder, som har færrest post-its, og derfor er lidt svagere.

Følgende teknikker gør brug af Impact-diagrammet
    •    Timeline
    •    Winners’ Review

Hvordan anvendes Impact-diagrammet i forbindelse med 
Sum Up?

Ligesom de to øvrige Design to Improve Life-parametre kan Impact-diagrammet anvendes i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af Sum Up, og diagrammet kan desuden anvendes til flere formål:

Vurdering og evaluering af hhv. udfordringers negative påvirkning af mennesker og deres omgivelser i Forbered-fasen.

Opstilling af Impact-mål for, hvordan designteamenes kommende løsningsdesign skal vende en negativ påvirkning til en positiv effekt på menneskers liv og omgivelser i forhold til de tre bæredygtighedsprincipper i Forstå-fasen.

Vurdering og evaluering af designteamenes løsningsdesign i forhold til de opstillede Impact-mål i Færdiggør-fasen.

Vurdering af udfordringers negative Impact

I Forbered-fasen benyttes Impact-diagrammet til at vurdere udfordringer. Her diskuterer eleverne, i hvilken grad en given udfordring øver en negativ påvirkning i forhold til de tre bæredygtighedsprincipper. Vurderingen bruges, når designteamene skal prioritere mellem de udfordringer, de har afdækket i Open Space og Mindmap og Fokus. En udfordring kan eksempelvis vurderes til at have en stor negativ påvirkning på den miljømæssige bæredygtighed, mens en anden af de afdækkede udfordringer i meget høj grad har negativ indflydelse på den sociale bæredygtighed. På baggrund af disse vurderinger kan designteamene diskutere, hvilken udfordring der rummer de største potentialer i forhold til teamets interesser og ressourcer.

Opstilling af Impact-mål for løsningsdesignet

I Forstå-fasen anvendes Impact-diagrammet til at opstille mål for, i hvilken grad designteamenes kommende løsningsdesign skal have en positiv indflydelse på de tre bæredygtigheder. Målet er ikke nødvendigvis at skabe maksimal positiv indflydelse på alle tre parametre, men teamene skal begrunde, hvorfor deres Impact-mål ser ud, som de gør.

Impact-målene hænges på væggen, så de er synlige gennem hele designprocessen og anvendes som pejlingsmærke i Formgiv- og Færdiggør-fasen og i forbindelse med Sum Ups.

Vurdering og evaluering af designteamenes løsningsdesign

I Færdiggør-fasen anvendes Impact-diagrammet, som designteamene løbende har udfyldt i de tidligere faser, til at vurdere Design to Improve Life-kvaliteten af deres løsningsdesign. I den endelige Sum Up præsenterer designteamene deres diagrammer, og der laves et fælles Impact-diagram på selve den afsluttende Sum Up.

Efter et designteam har præsenteret deres proces og løsningsdesign, skal de andre elever brainstorme på post-its individuelt over de tre bæredygtigheder, og skriver på deres post-its, hvad de synes virker (godt)/ikke virker (mangler) ift. designet. Man kan vælge én farve post-it til “mangler” og én farve post-it til “godt”. På deres post-its skal de begrunde deres synspunkt, og evt. komme med forslag til hvordan designet kan forbedres. Når eleverne giver feedback til designteamet, sætter de på skift deres post-it i designteamets Impact-diagram og begrunder deres post-it mundtligt til designteamet. Når Sum Up er afsluttet, har designteamet fået feedback på deres Design to Improve Life-løsning i forhold til løsningens positive påvirkning (Impact) på mennesker og deres omgivelser og ideer til, hvordan de kan styrke deres løsning i forhold til de tre bæredygtighedsvinkler.