MOCK-UP (FORME) 

MOCK-UP (FORME)


MÅLSÆTNING

At understøtte eleverne i at give deres ideer til løsnings-ideer en form, der gør det muligt at teste løsningen hos brugerne. At designteamet får testet og udviklet en ‘Mock-up’ – en rå model af deres løsningsdesign, der kan give en fornemmelse af, hvordan det vil fungere i virkeligheden.


FREMGANGSMÅDE

For at designteamet får en virkelighedsfornemmelse af deres løsningsdesign, er det væsentligt at form, materialer og konstruktion er så tæt på den færdige løsning som muligt – altså en prototype af det færdige design. Dette gælder også for løsninger, der ikke er fysiske f.eks. en service. Her kan Mock-up’en visualisere og formidle, hvordan servicen skal organiseres og virke i konteksten.

Denne virkeliggørelse giver samtidigt teamet mulighed for at snakke samme sprog og afstemme de forskellige forventninger og forestillinger, alle måtte have om deres løsnings-design. En Mock-up er en prototype, hvor alle essentielle dele er til stede, så det er muligt at teste løsningens anvendelighed. Har man eksempelvis lavet en løsning til, hvordan vandet i den oversvømmede kælder automatisk pumpes ud i et kanalsystem under jorden, skal disse dele være vist på Mock-up’en, så brugeren, der skal teste løsningen, kan forstå, hvordan det virker. En Mock-up behøver ikke være en model bygget af materialer, det kan også være en film, hvis løsningen f.eks. handler om kommunikation og kan f.eks. være en app til smart phones. Det vigtige er, at Mock-up’en repræsenterer den løsning, designteamet gerne vil teste på en sådan måde, at de, der skal forstå og teste løsningen, faktisk kan gøre det.

Designteamet beslutter i fællesskab, hvilke(n) af deres ideer til løsning de vil bygge en Mock-up af, og hvilke kriterier den skal opfylde i forhold til testen. Herefter vælger teamet, hvilken form Mock-up’en skal have, og derefter hvilke materialer, udstyr og værktøj de har brug for.

Med hjælp fra underviseren lægger designteamet nu en handlingsplan for deres Mock-up og beslutter, hvordan de vil lave den. Det kan være nødvendigt at udarbejde skitser og lave små prøvemodeller eller delmodeller, inden teamet laver deres Mock-up. Husk også, at det tager tid at skaffe de rigtige materialer, udstyr og værktøj, og aftal hvem der gør hvad. Når materialer og udstyr er hjemme, går designteamet i værkstedet eller et andet sted hen og uddelegerer arbejdet med afsæt i deres handlingsplan. Arbejdet med Mock-up’en dokumenteres løbende ved hjælp af fotos eller film.

Når Mock-up’en er færdig, vurderer designteamet den op imod de kriterier, de opstillede i starten af processen: Viser den det, den skal, og kan brugeren forstå og teste løsningen? Det er en god idé at lave en lyntest med nogle af de andre designteams, der ser Mock-up’en med friske øjne, for at se om der er noget, der skal tilrettes.

Hvis det er muligt, testes Mock-up’en af de virkelige brugere i den kontekst, løsningen skal fungere, og ellers testes den af de andre designteams eller andre på skolen ved Brugertest. Når testen er gennemført, beskrives dens resultater.

Vær opmærksom på evt. ventetid. Underviseren bør læse fremgangsmåden grundigt igennem for at kunne planlægge hvor og hvornår i processen, der skal bestilles, leveres eller hentes materialer og udstyr. Mock-up-teknikken kan fylde mere eller mindre i designprocessen. I den ovenfor beskreven fremgangsmåde fylder det at formgive løsningsdesignet en betydelig del i designprocessen.

Plan

  • Forberedelse, introduktion til teknikken.
  • Kriterier for Mock-up, hvad er formålet med modellen?
  • Arbejdstegning + arbejdsmodel.
  • Materiale- og udstyrs liste + plan for processen.
  • Byg Mock-up.
  • Studier af Mock-up-model evt. lyntest hos andet designteam.
  • Test/undersøgelse af model i forhold til Context-diagrammet.
  • Beskrivelse af testresultater.


Tidsforbrug
Mindst én sammenhængende undervisningsdag til den praktiske udførelse og længere hvis formgivning og test er central i forhold til de læringsmål, underviseren har opstillet for designprocessen.

Rekvisitter
Designteamet beskriver, beregner og vælger byggemateriale, udstyr m.v. i samarbejde med underviseren.

Opstilling/gruppeinddeling
Designteamet finder et velegnet sted til opgaven, og inddrager f.eks. faglokaler.