Rigtig mange danskere har et overforbrug af alkohol og faktisk viser de seneste estimat fra sundhedsstyrelsen af ca. 590.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol. Derfor er det desværre også meget normalt at der findes en alkoholmisbruger i næsten alle større danske virksomheder.
Alkoholmisbrug kan føre til alkoholabstinenser
Et misbrug af alkohol kommer ikke over natten. Ofte vil det udvikle sig over en periode på ca. 10 til 15 år og det kan derfor være rigtig svært at se for misbrugeren selv, da forbruget af alkohol stiger meget stille og roligt gennem årene. For mange kommer det i de senere år, men det er heller ikke unormalt at opleve personer med alkoholabstinenser allerede i slut 20´erne eller start 30´erne da mange unge i dag begynder at drikke alkohol når de er 13, 14 eller 15 år. Alkoholabstinenser kan være rigtig ubehagelige og kan medføre at personen med abstinenser, begynder at drikke dagen derpå for at ”få det bedre”.
Her kan du se nogle tegn og symptomer på alkoholabstinenser:
Mild:
- Uro
- Angst
- Nedstemthed
- Søvnløshed
Moderat:
- Tremor
- Sveden
- Hovedpine
- Kvalme
- Let takykardi (hurtig hjerterytme)
- Hyperventilation (uhensigtsmæssig vejrtrækning)
- Systolisk hypertension (forhøjet blodtryk)
Alvorlig:
- Betydelig uro
- Forbigående hallucinationer eller illusioner
- Udtalt autonom hyperaktivitet (f.eks. sveden, hjertebanken, tør mund, kolde hænder, ørhed, svimmelhed, kortåndethed) med kraftige rystelser, Kvalme og opkast
- Almentilstanden er tydelig svækket
Kompliceret:
- Delirium tremens
Læs her om alkoholabstinenser
Alkoholabstinenser kan kræve afrusning og abstinensbehandling
For nogle bliver alkoholabstinenser så store og alvorlige at det kan være decideret farligt at stoppe med at drikke alkohol, og man har behov for hjælp til at stoppe, gennem abstinensbehandling og afrusning. Det er vigtigt at man altid kontakter egen læge, 1813 eller sit lokale misbrugscenter, hvis man er det mindste i tvivl. Alkohol er årligt skyld i mange ulykker og dødsfald.
Lidt fakta fra Sundhedsstyrelsen:
- Ca. 3.000 dør hvert år på grund af alkohol
- 7.300 skadestuebesøg
- 87.000 ambulante besøg
- 36.000 hospitalsindlæggelser årligt
- Blandt de 35-54 årige mænd skyldes ca. hver tredje dødsfald alkohol
Det er meget forskelligt hvordan alkohol nedbrydes i kroppen og hvordan vi skades af alkohol – samme forbrug kan have forskellige konsekvenser for den ene til den anden.
Men uanset hvor lidt man drikker, løber man altid helbredsmæssig risiko.
Behandling af alkoholabstinenser
Når man modtager behandling mod alkoholabstinenser, starter det typisk med en samtale hos en læge, hvor ens værdier og tilstand måles og evalueres, som f.eks. indre uro, rysten, svedige håndflader og i nakken, puls og hjerterytme. Disse kan være tydelige tegn på abstinenser fra alkohol. I langt de fleste tilfælde bliver abstinenserne behandlet med benzodiazepiner og det tager som udgangspunkt ca. 3 til 5 dage at blive afruset og være abstinensfri. Når man oplever abstinenser, vil der være behov for alkoholbehandling, for at hjælpe alkoholmisbrugeren til at stoppe med at drikke igen og derved undgå faren ved abstinenser og alle de andre negative konsekvenser en alkoholmisbruger har med sig.