Sommeren har været utroligt god i år (og er det stadigt), og forleden så jeg en hel flok sværmende sommerfulge i mit lavendelbed i haven. Så sommerligt, så smukt og så dejligt…
Jeg kom straks til at tænke på sommerfugle analogien med at gå rent udviklingsmæssigt fra larve, til puppe for til sidst at udfolde sig som en smuk sommerfugl til glæde for blomster og de mennesker der kan sætte pris på dens skønhed.
Bevægelsen fra en tilstand til en anden, er jo gammel alkymistisk visdom. At forvandle bly til guld og kan forståes på flere planer så som barn, teenager, voksen eller hverdagsliv, krise, at leve fuldt bevidst…
Og jeg kom også til at tænke på, hvad der mon sker, hvis vi ikke foretager denne rejse… Hvad hvis vi blot forbliver larver fordi vi er bange for puppen eller at flyve, hvad sker der så?
For mig at se sker der flere lidt uheldige ting.
- Verdenen går glip af endnu en fuldt bevist sjæl og det smukke potentiale der forbliver i dvale
- Larven vil aldrig opnå følelsen af fuldkommen lykke, fordi potentialet/livsformålet ikke bliver realiseret
- En fornemmelse af utilfredshed og pessimisme med livet kan ende med at gøre larven deprimeret, stresset og syg.
Men, når det er sagt, kan jeg sådan set godt forstå, hvorfor nogle mennesker vælger at forblive larver… At gennemgå en krise hvor man bliver nedbrudt, for at kunne genopbygge sig selv fuldt bevidst, er ikke for små børn. Og når man forbi krisen og skal til at flyve rundt som sommerfugl… Så er der jo pludseligt højt at flyve, dybt at falde… Der er en dyb psykologisk (sommerfugle potentiale frygt) grund til at 1 ud af 10 personer er dybt bange for at flyve.
Hvis du har læst min historie ved du at jeg personligt har gennemgået min egen lille rejse fra puppe til sommerfugl. Og ja, jeg bliver såmænd ved med at tage turen i mindre målestok ind i mellem. Derfor ved jeg også at det er hele turen værd! Også selvom man føler man er ved at dø undervejs, også selvom det føles som om verdenen har vendt en ryggen og man aldrig bliver lykkelig. Og også selvom man er ved at sk… en snemand når man skal ud og flyve til nye fremmede steder…
Hvad kan man så gøre for at foretage denne magiske forvandlingsrejse lettere og mere tryg?
For det første er det altid rart at læse om og blive inspireret af andre der har taget turen før en. Så ved man ligesom at man ikke er alene og ved også lidt om hvad man kan forvente sig. Man frygter kun det man ikke forstår, ved du nok.
For det andet er det en virkeligt god ide at skrive dagbog undervejs. Det er godt af flere grunde… Det forhindre dig i at miste fodfæstet fuldstændigt fordi du ligesom tømmer sindet ned på papiret. Det giver dig mulighed for at reflekterer over det der sker og gør dig i stand til at se meningen med processen. Og det giver dig mulighed for at huske hvad du har oplevet så du kan vidergive dine erfaringer til andre på et senere tidspunkt.
En tredie ting du kan gøre et at fuldt bevidst sætte dig drømme mål og ligge planer for at nå derhen. Dette kan du gøre på egen hånd, men ofte er det en super god støtte at have en coach med på sidelinien, så du ikke saboterer dig selv. Ved at gå fuldt bevidst igang med dine mål, kan du ofte skære drastisk ned på krisen/dramaet på puppestadiet.