Den gode nattesøvn kan være altafgørende for, hvordan arbejdsdagen bliver. Hvis du på længere sigt ikke får sovet nok, kan det have konsekvenser for dit helbred. Forskning viser, at folk, der kæmper med søvnbesvær, har en langt større risiko for at blive overvægtig, få hjerte-kar-sygdomme, og personer med søvnbesvær risikerer at dø tidligere end personer, der får regelmæssig søvn. En god nattesøvn hjælper også på hjernens produktivitet og koncentration, så du er klar til en ny dag på arbejdet.
Snorken kan mindske søvnen
Det er vigtigt at få en god nattesøvn, så hovedet og kroppen er frisk og veludhvilet til en dag på jobbet. Her skal både koncentrationen og produktiviteten være i orden. Det kan dog i mange tilfælde være svært at få en god nattesøvn. Hvis du kæmper med snorken, har du måske oplevet at holde dig selv og din partner vågen i løbet af natten. Det kan være frustrerende at vågne op flere gange i løbet af natten, fordi man enten selv snorker, eller fordi partneren snorker.
Snorken er ikke noget nyt fænomen, men ikke desto mindre kan det være frustrerende at blive vækket hver nat. Faktisk snorker halvdelen af alle mænd 10-20% hver nat. Snorkelydene skyldes, at svælget bliver meget snævert i løbet af natten, når musklerne i svælgets vægge slapper af.
Derfor har Znore lavet en snorkeskinne, som placeres i munden, således at svælget åbnes mere op. Du kan altså med en snorkeskinne undgå snorken og dermed få en god nattesøvn, så du er klar til jobbet dagen efter.
Overskud på arbejdet
Der bliver ofte anbefalet, at voksne mennesker sover mellem 7-8 timer hver nat. Flere studier viser dog, at det kan variere fra person til person, hvor meget søvn den enkelte person har brug for. Det Vigtigste er, at du føler dig frisk og veludhvilet efter nattesøvnen, så du er klar til en ny dag på arbejdet.
En af de vigtigste processer, der sker mens man sover, er at hjernen bliver vedligeholdt. Der findes flere forskellige stadier under søvnen, og et af stadierne er den dybe søvn. Under den dybe søvn har flere studier vist, at områderne i hjernen, der styrer beslutningstagen, sociale funktioner og følelser, er nedsat. Dette vil altså sige, at den dybe søvn gør det muligt for mennesket at opretholde optimale følelsesmæssige og sociale funktioner i de vågne timer.
Det er derfor helt essentielt, at du får en god nattesøvn.