Flere og flere ønsker at deres hjem skal adskille sig fra dét man ofte finder i byggemarkeder eller boligbutikker. Vi vil gerne sætte vores eget præg på indretningen og tager ofte retro med i det hele, når vi skal give vores hjem et look.
Vi blander også gerne materialer, som man normalt ikke ser sammen.
Det samme gælder, når vi skal designe vores gelænder til hjemmet eller arbejdspladsen. Her er vi også ofte kreative og sætter forskellige materialer sammen.
Galvaniseret look
De senere år har vi set galvaniseret vandrør bliver populære i alt fra reoler til lamper. Nogle virksomheder er endda begyndt at designe nye produkter med brugte vandrør, noget som for bare 10 år havde været utopi.
Men det galvaniserede stål giver både gelænder, lamper og reoler et rustikt look, som mange er på udkig efter.
Hvis du kombinerer din reol med både de galvaniserede fittings og nogle egetræshylder, får du et unikt look, som mange vil betale dyrt for.
Det kan laves for ganske få penge, hvis man har gamle vandrør og en hylde fra et 60’er møbel i overskud.
Et galvaniseret gelænder kan også være et innovativt tiltag ved f.eks. kældertrappen, hvor rå mustensvægge eller rustikke overfalder passer rigtig godt sammen med det lidt rustne look, som ældre galvaniserede rør har.
Rustfrit look
Ønsker man det mere stilrene look, skal man overveje at bruge rustfrit stål til f.eks. gelænderet.
Det giver et meget rent men også eksklusivt look, som passer godt i de fleste hjem, hvor den galvaniserede løsning godt kan virke rodet og beskidt hos andre.
Det rustfrie stål kan også nemt kombineres med andre materialer. F.eks. beton eller behandlet træ ligesom det også passer godt på f.eks. sorte/mørke flader.
Et rustfrit gelænder kan også sagtens passe til f.eks. en almindelig træterrasse, hvor det giver platformen et mere eksklusivt look, som passer i nutidens stil.
Det rustfrie materiale har den store forskel at det netop ikke ruster, hvor i mod galvaniserede vandrør med tiden vil ruste og få den karakteristiske røde farve, som man kender fra f.eks. hegn og legepladser.
Det rustfrie gelænder kan dermed tåle at være ude hele året. Det kræver minimal vedligeholdelse, som ofte kan klares med en almindelig rengøring.
Det rustfrie stål kan også nemt kombineres med de lidt kedelige finérplader, som man tit kender det fra masseproducerede reoler og hylder. En hvis finérhylde på et par rustfrie stænger giver et meget stramt look og kan passe ind i langt de fleste danske hjem.